Lisa er én af pionererne indenfor Tribal Style Dance i Danmark. Hun har danset Tribal Style siden slutningen af 2007 og har siden optrådt ved adskillige lejligheder med American Tribal Style (ATS) og Tribal fusion og Afro-tribal ofte ledsaget af et stærkt udtryk og teater elementer. Ud over optræden underviser Lisa i Tribal Style Bellydance, f.eks. underviser hun ugenligt i København.

Lisa arbejder intenst med at forbedre sin kunnen som danser. Hun modtager ugentligt undervisning hos Dud Muurmand, og har også modtaget undervisning fra flere andre internationalt anerkendte tribal dansere bl.a. Callisto, Morgana og Ashara i Sverige og Tyskland.

Lisa danser i truppen Tribe of Gaia med Dud Muurmand som trupleder. Tribe of Gaia har optrådt til mange arrangementer siden dens oprettelse i år 2009. Se Tribe of Gaia

Lisa sidder i bestyrelsen i foreningen tribaldance. Denne arbejder for at udbrede tribal genren i Danmark og til dels i Skandinavien og har i de seneste år været arrangør af adskillige arrangementer.

Lisa har i flere år, før hun startede som tribal style danser, danset orientalsk mavedans og har både optrådt og undervist i denne stilart og medvirket i duetten Divaduo.